BØRNEUNDERSØGELSER & VACCINATIONER

Børneundersøgelse tilbydes, når barnet er:
5 uger
3 måneder (vaccination men ikke børneundersøgelse)
5 måneder (+ vaccination)
12 måneder (+vaccination)
2 år
3 år
4 år (+vaccination)
5 år (+ vaccination)
 
Børnevaccinationsprogram
 
Børnevaccinationsprogrammet omfatter:
3 mdr, 5 mdr og 12 mdr: Di-Te-Ki-Pol-Hib samt pneumokok
15 mdr: MFR 1
4 år: MFR 2 
5 år: Di-Te-Ki-Pol Revaccination
12 år: HPV vaccine til piger og drenge
 
 
For mere information tryk her
 
Hvad vaccineres der mod?
 
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod ni infektionssygdomme, og at piger og drenge desuden vaccineres mod livmoderhalskræft.Sygdomme, der er omfattet af det danske børnevaccinations-program:

  1. Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse
  2. Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion
  3. Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos helt små børn
  4. Polio, der kan medføre blivende lammelser
  5. Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse
  6. Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre blodforgiftning og meningitis
  7. Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge- eller hjernebetændelse
  8. Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén
  9. Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader
  10. Livmoderhalskræft (Human papillomvirus-infektion, HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft, analkræft og mundhulekræft.